Læs denne FAQ-side. Hvis det du søger ikke findes her, eller hvis du søger uddybende information, er der nogle steder ude på NETTET, du kan besøge:
Her er en liste over sådanne organisationer:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jules Verne blev født den 8. februar 1828 på Île Feydeau i byen Nantes, Frankrig. Han fulde navn var Jules Gabriel Verne, og han var det første af fem børn født i ægteskabet mellem faderen Pierre Verne, en parisisk sagfører, som stammede fra en slægt af jurister fra Provence, og moderen, Sophie Alotte de la Fuÿe af bretonsk og skotsk herkomst. Efter Jules blev Paul født i 1829 og tre piger: Anna i 1836, Mathilde i 1839 og Marie i 1842.
Hverken faderen, Pierre Verne, eller moderen, Sophie Alotte de la Fuÿe havde nogen særlig tilbøjelighed til litteratur. Pierre Verne er kendt for at have skrevet nogle sange i sin ungdom, men han undgik al offentlighed. Han sange blev udelukkende sunget i familiekredsen, meget få af dem kom i trykken. Rent faktisk pålagde Vernes far Verne at rejse til Paris for at studere jura i den antagelse, at han skulle efterfølge ham som sagfører i byen Nantes. Han ønskede, sønnen skulle blive sagfører, ikke forfatter.
Verne skrev meget i sin ungdom. Han skrev digte (faktisk ganske mange), noveller, skuespil og sange. De fleste af dem blev offentliggjort i et blad, der udkom i Paris under navnet Musée des familles. Nogle år senere, da Verne begyndte at blive berømt, var der mange af disse noveller og skuespil, der – udvalgt af redaktøren – udkom i nogle bind af hans velkendte bogserie. Endvidere er er en bog med en samling af hans digte og sange udgivet for nylig.
Jules Verne var allerede 35 da hans første roman, Fem Uger i Ballon, blev udgivet i januar 1863. Han havde skrevet bogen i 1862, og på det tidspunkt begyndte han at besøge alle de parisiske forlæggere. Efter nogle dage fandt Jules Hetzel, som var en af tidens mest berømte forlæggere. Verne gav romanen med navnet Un voyage dans les airs til Hetzel, som forslog de nødvendige rettelser, der skulle til før manuskriptet kunne udgives. Bogen fik en strålende modtagelse. Verne var trådt ind i et helt nyt område: Geografi og naturvidenskab i litteraturen.
Ja, han var gift. Hans kones navn var Honorine Deviane (hendes fødenavn var Morel). Hun var enke med to børn. Den 20. maj 1856 rejste Verne til Amiens for at deltage i en vens bryllup. Der mødte han Honorine og efter otte måneder, den 10 januar 1857, blev de gift og bosatte sig i Paris, hvor Verne tilbragte nogle år. Fire år senere, den 3. august 1861, fødtes hans første og eneste barn Michel.
I 1859 foretog han en rejse til England og Skotland sammen med sin ven Aristide Hignard. Rejseruten var Bordeaux, Liverpool, Edinburgh, Scotland, London, etc. Den nyligt udgivne bog Voyage en Angleterre et en Ecosse var inspireret af denne tur.
I 1861 rejste Jules Verne til Skandinavien, nærmere bestemt til Norge og Danmark, også denne gang med Hignard. Mens han var bortrejst, fødte Honorine sønnen Michel.
I 1867 indskibede Jules Verne og han bror Paul sig på Great Eastern på en rejse til De Forenede Stater. De tilbragte kun få dage i landet, hvor de besøgte New York og Niagara vandfaldene. Hans indtryk fra rejsen beskrives i romanen Une ville flottante (udkommet på dansk under navnet En svømmende By (1876), Ulykkesskibet Great Eastern (1960)).
I 1872 besøgte han London og Woolwich.
Mellem 1871 og 1873 tog han til Jersey, Guernsey og Sark (inviteret af Hetzel).
I 1878 foretog Verne en længere rejse med sin lystyacht Saint-Michel III. Han besøgte Lissabon, Tanger, Gibraltar og Algier.
I 1879 sejlede han til England og Skotland, igen med Saint-Michel III. Han besøgte Yarmouth, Edinburgh og Dover, Hebriderne etc.
I 1880 tog han til Irland, Scotland og Norge.
I 1881 var han i Holland, Tyskland og Danmark ombord på Saint-Michel III. Paul Verne skrev om denne rejse i novellen Fra Rotterdam til København.
I 1884 var Verne på krydstogt i Middelhavet med sin Saint-Michel III og besøgte denne gang Algier, Malta, Italien og andre lande.
I 1887 rejste Verne gennem Belgien og Holland, hvor han læste op af sin novelle Rottefamilien (Famille Raton).
Saint Michel III
Som barn og ung boede Jules Verne på Île Feydeau i Nantes. Hans familie havde også et hus i Chantenay nær ved byen. I 1847 rejste han til Paris for at studere jura. Efter at være blevet gift boede Vernefamilien i Paris et par år, flyttede så til Auteuil (nu en del af Paris) og senere til Crotoy. I 1871 bosatte Jules Verne sig i Amiens, hvor han fortsatte med at bo resten af livet, først i Boulevard Guyencourt 23 (1871-1873), derefter i Boulevard Longueville 44 (1873-1882), Rue Charles-Dubois 2 (1882-1900) og atter i Boulevard Longueville indtil han døde i 1905. |
Rue Charles-Dubois 2 |
I 1888 blev Jules Verne indvalgt i byrådet i Amiens. Han specialiserede sig i kulturelle sager, såsom teatre, skoler og byudvikling. Han indviede det kommunale cirkus i 1889. Verne blev genvalgt i 1892, 1896 og 1900. |
Kommunale Cirkus |
Ja, det var han. Næsten alle forfattere i hans samtid var, og det var helt gængs at komme med udtalelser mod jøder, tyskere, indianere og andre racer. Den slags personer var helt almindelige i det 19. århundredes litteratur. Det katolske og borgerlige samfund på hans tid havde lært alle at tænke således. Som forsvar for den franske forfatter har mange fremført, at Verne ikke var nær så antisemitisk som andre forfattere i samtiden. Forestillingen om Verne som antijødisk skyldes hovedsagelig skikkelsen Isac Hakhabut fra romanen Hector Servadac (Gennem verdensrummet). Det er på sin plads at pointere, at ordet "anti-semit" i denne sammenhæng ikke har den "dræb og ødelæg"-betydning, som det fik efter 2. Verdenskrig.
Det er længe blevet fortalt, at da Verne var dreng, købte han sig en plads på tremasteren Coralie, så han kunne tage til Indien for at købe et koral-halsbånd til sin kusine, som han var forelsket i. Historien blev først skrevet af Marguerite Allotte de la Füye i hendes biografi om den franske forfatter. For nylig er man blevet klar over, at historien er usand. Alle hendes detaljer er umulige. Der kan dog muligvis være nogen sandhed i legenden, eftersom Volker Dehs citerer en kilde fra 1909, Paul Eudel, som fortalte, at den unge Jules i en alder af 11 en gang tog en lille båd og forsøgte at indhente Octavie på vej til Indien.
Det vides ikke, hvornår denne myte opstod, men vi kan forsikre dig om , at det er helt forkert.. Verne rejste meget. Du kan gå til spørgsmål B6, som opremser de lande Verne besøgte. Ikke desto mindre skrev Verne mange af sine romaner ved at benytte data, han fandt i de (mange) aviser, han læste dagligt. På den måde kunne han beskrive territorier, han aldrig havde besøgt.
Det hævdes for mange landes vedkommende. Nogle påstår han fandt inspiration til en eller anden bog, mens han besøgte deres lande. Påstanden kommer fra folk i Slovakiet, Schweitz og Tyrkiet. Sandheden er, at Verne aldrig besøgte disse lande, og det er højst sandsynligt, at disse myter skyldes den meget levende beskrivelse forfatteren gav af talrige steder på Jorden. Vi anbefaler stærkt, at man finder flere oplysninger og detaljer på Jules Verne-mytesiden her: http://www.phys.uu.nl/~gdevries/myths/.
Dette er en af de mest udbredte myter om Jules Verne. Graven, der findes på Madeleine-kirkegården i Amiens, bærer Jules og Honorines navne. Desuden er der en skulptur skabt af en lokal billedhugger, Albert Roze, og anbragt på graven i 1907. Den forestiller Jules Verne, der stiger op af sin grav og hæver den højre arm mod himlen og har navnet Mod udødeligheden og den evige ungdom. Det står ikke skrevet nogen steder.
Nej. Legenden opstod efter udgivelsen af Jules Verne: initié et initiateur, en bog af Michel Lamy. Forfatteren forsøgte at påvise, at Jules Verne havde tilknytning til et eller andet hemmeligt selskab, og diskuterer at Jules Verne gav nogle henvisninger til den kongelige skat i Rennes-le-Chateau i romanen Clovis Dardentor.
Vi er ikke glade for billedet af Jules Verne som profet, og du skal bemærke, at der er forskel på forudsigelse og beskrivelse. En forudsigelse er en henvisning til noget, der endnu ikke har fundet sted. En beskrivelse skal i denne forstand forstås som en henvisning til noget, der førhen er beskrevet af andre. Her kommer en liste over nogle af de mest berømte beskrivelser, givet af Jules Verne i hans bøger og som ellers ansås for forudsigelser:
Her følger en liste over de ting, folk tror Jules Verne forudså, men som han aldrig nævnte i nogen af sine bøger.
Jules Verne skrev denne bog i 1863. Han gav manuskriptet til Hetzel, som afviste det. Han fortalte Verne, at romanens emne var så pessimistisk, at udgivelse af romanen kunne blive en virkelig katastrofe for Jules Vernes ry som forfatter. Det var grunden til at Hetzel ikke udgav manuskriptet. Herefter gemte Verne romanen blandt sine papirer og 130 år senere dukkede manuskriptet op. Familien havde beholdt manuskriptet, selv om vernekyndige kendte til dets eksistens. Så blev manuskriptet ved et tilfælde opdaget af Vernes oldebarn i 1990. Han fandt det i et pengeskab, som Michel havde troet var tomt, og hvortil han havde mistet nøglen. I 1994 blev bogen udgivet i Frankrig af Hachette, og den blev straks en stor succes. Den udkom på dansk i 1996 på forlaget Centrum. |
|
Det var forlæggeren, Jules Hetzel, som gav det navn til samlingen. Tre romaner var allerede udgivet med succes, da Hetzel fik ideen at samlingen skulle have en fællestitel. I forordet til Kaptajn Hatteras’ rejser og eventyr, skrev Hetzel, at formålet med Vernes Bemærkelsesværdige rejser var “at skitsere al viden indenfor geografi, geologi, fysik og astronomi, der omfattes af moderne naturvidenskab og at genfortælle universets historie på en underholdende og anskuelig måde”.
Den første fortælling, der rigtigt tilhører denne serie er Kaptajn Hatteras’ rejser og eventyr, når vi tager i betragtning, at Hetzel begyndte at navngive serien, da denne roman udkom.
Phileas Fogg påbegyndte sin rejse rundt om jorden den 2. oktober 1872. Han forlod London kl. 8:45 om aftenen og drog mod øst. Efter at have besøgt mange lande verden rundt, troede Phileas Fogg, at han ankom til London den 21 december kl 8:50. Det vil sige 5 minutter for sent. Derfor troede han, han havde tabt væddemålet. Til sidst opdagede Phileas Fogg, at han i virkeligheden var ankommet den 20 december kl 8:50, efter 79 dage og således havde vundet! Forklaringen er: Phileas havde, uden at tænke over det, indvundet en dag eftersom han var var rejst østpå. For hver grad, han kom mod øst, vandt han fire minutter. Eftersom jordens omkreds udgør 360 grader, giver det 360×4=1440 minutter eller 24 timer!
De to bedst kendte titler er En verdensomsejling under havet og Jorden rundt i 80 dage. Disse bøger er blevet omskrevet til teater, filmatiseret og kommet som TV-serier, og de er udkommet på mange sprog verden over og de er genudgivet utallige gange.
Jules Verne skrev hovedsagelig eventyrlige beretninger, Wells skrev fremtidsfortællinger (Science Fiction). Wells er den ægte “far til SF-genren”. Verne beskrev sine maskiner på basis af sin tids viden og han modnede og udviklede denne viden. Verne forklarer sine opfindelser meget grundigt og med mange detaljer. Wells derimod opfandt maskiner, der ikke var baseret på tidens naturvidenskabelige kunnen. Hans maskiner blev bygger af materialer, der ikke fandtes, og de fænomener, der forekommer i Wells fortællinger er ikke forklaret. De er blot “Science Fiction”.
På grund af sin succes blev Verne udsat for angreb fra to skribenter, der var bitre over deres egen mangel på succes. Den første, Eduard Cadol foregav at være medforfatter til Jorden rundt i 80 dage, efter at han kortvarigt og uden held havde samarbejdet med Verne om udkastet til et skuespil inden romanens udgivelse. Enden blev, at der ikke kom noget sagsanlæg, men Cadol fik samme rettigheder til skuespillet som Verne selv.
Efter udgivelsen af Rejsen til Jordens indre, blev Verne angrebet af Léon Delmas, som havde udgivet nogle noveller under navnet René de Pont-Jest. Han beskyldte Verne for at have plagieret sin novelle med titlen La tête de Mimer (Mimers hoved), som var blevet udgivet i et magasin, Verne sagde, han aldrig nogen sinde havde læst. “Plagiatet” var blot tilfældigt med hensyn til rejsen til Jordens midtpunkt. Mens Pont-Jest talte om måneskyggen, talte Verne om solskyggen. Retssagen fandt sted i 1877 og Verne blev frikendt.
I Face au Drapeau (ingen dansk titel) fra 1887 skrev Jules Verne om opfinderen Thomas Roch, hvis karaktertræk var inspireret af den franske kemiker Eugène Turpin, som opfandt melinit (et sprængstof), og forsøgte at sælge det til den franske regering i 1885. Regeringen afslog. I romanen fik Roch et nervesammenbrud efter at adskillige lande nægtede at købe hans opfindelse. I Vernes brevveksling med broderen Paul refererer han ofte til “Turpinen” som henvisning til hans skikkelse Roch eller bogen Face au drapeau. Vernes Roch havde en førbløffende lighed med Turpin. Da sagsøgte Eugène Turpin Jules Verne, som blev forsvaret af Raymond Poincaré. Det sluttede med at Verne blev frikendt for disse beskyldninger. Imidlertid viser et brev fra Jules til Paul, at han virkelig havde baseret Roch på Turpin.
Jules Verne udgav i 1864 en artikel med fire kapitler med navnet Edgar Poe og hans værker og den udkom i tidsskriftet Musée des familles. I denne artikel foretog han en dybtgående analyse af den berømte nordamerikanske forfatter Edgar Allan Poe. Faktisk er Vernes bog Issfinksen en fortsættelse af Poes Beretningen om Arthur Gordon Pym, og det siges også, at Verne lod sig inspirere af Poes fortælling Tre søndage på en uge da han skrev sin berømte bog Jorden rundt i 80 dage. Ligeledes er de kryptogrammer eller kodemeddelelser, som spiller en vigtig rolle i romaner som Rejsen til Jorden indre, Ved Amazonfloden og selv i Kaptajn Grants Børn, inspireret af Poe's Guldbillen.
Det var Voyage dans la Lune indspillet af Georges Meliès i 1902. Den var inspireret af Vernes Rejsen til månen.
Vi ved det ikke. Værdien kan variere. Den afhænger af mange ting: bogens tilstand (om den er ny eller brugt), hvilken udgave, der er osv. Selv en gammel bog er sjældent en førsteudgave. Betegnelsen original eller første udgave har en meget præcis betydning. For eksempel er en original udgave af en bog skrevet af Jules Verne ikke det samme som en første illustrerede udgave. For at få mere at vide, foreslår vi, at man konsulterer sin lokale antikvarboghandler.
Nej. Denne signatur blev reproduceret i alle eksemplarer af denne roman i den oprindelige udgave. Alle Hetzels illustrerede oktav-udgaver af Clovis Dardentor har Jules Vernes underskrift trykt på første side. Han dedikerede denne bog til sine 3 børnebørn.
Ja, det gjorde han. Han samarbejdede med Adolphe d’Ennery, der omskrev nogle af hans romaner til skuespil. Han samarbejdede også med Gabriel Marcel, da han skrev sin Berømte rejser og rejsendes historie. Marcel var bibliotekar på Nationalbiblioteket i Paris. Verne skrev og talte udelukkende fransk og meget af den information, han skulle bearbejde, var skrevet på fremmede sprog. Derfor var det nødvendigt at organisere et samarbejde med Marcel. De arbejdede også sammen, da Verne skrev La conquête économique et scientifique du globe, om end dette værk aldrig blev afsluttet eller udgivet. Desuden siges det at bogen ved navn Cynthias vrag (som ikke hører til serien kendt som Bemærkelsesværdige Rejser) blev til i samarbejde med André Laurie, men det er for nyligt blevet hævdet, at han kun lavede korrektioner, og at hans navn blot blev tilføjet af kommercielle årsager. Inden da havde Verne foretaget dybtgående ændringer i to manuskripter af André Laurie. De to tekster blev til to romaner under Vernes navn: Den Indiske Arv/Begums millioner og Sydstjernen og Diamanternes Land. Verne samarbejdede med Théophile Lavallée da sidstnævnte skrev sin Géographie illustrée de la France et de ses colonies. Lavallée døde i 1866 og havde da kun skrevet indledningen. Hetzel bad Jules Verne om at færdiggøre arbejdet. For fuldstændighedens skyld bør vi også nævne det store antal specifikke samarbejdspartnere, Verne havde til nogle af sine romaner. Nogle af dem er kendt, f. eks. to matematikere: fætteren Henri Garcet og Albert Badoureau. Den første foretog alle de matematiske beregninger til Rejsen til Månen og den sidste hjalp til med Topsy turvy. Broderen Paul Verne var en anden samarbejdspartner. Han ydede hjælp til alle romaner der havde med havet og søfart at gøre. Endelig må Hetzel også betragtes som en regulær medarbejder. Han var den første til at læse Vernes manuskripter. Brevvekslingen mellem dem - særlig ved udgivelsen - og analyse af de originale manuskripter viser, at Hetzel kom med mange forslag og endog gennemtvang en del af de ændringer som gennemgribende modificerede de oprindelige værker.
Det var ingen fejltagelse. Ved første blik ser det ud til at Verne gjorde en fejl, fordi han ønskede at sammenflette handlingen i tre af sine romaner: Kaptajn Grants børn, En verdensomsejling under havet og Den hemmelighedsfulde ø. I Kaptajn Grants børn fandt historien sted i 1864 og 1865. Ved slutningen af fortællingen, i marts 1865, bliver Ayrton efterladt på en ø. I Den hemmelighedsfulde ø udspandt handlingen sig i årene 1865 til 1869. Det var i december 1866, Cyrus Smith og hans venner fandt Ayrton. Han erklærede overfor dem, at han var blevet efterladt på denne ø for tolv år siden, det vil sige i 1854. Da Ayrton fortalte sin historie, placerede han handlingen i tiden 1854 til 1855 og nærmere bestemt, at han var blevet efterladt den 18 marts 1855. Det var ti år før den dato, der nævnes i Kaptajn Grants børn. Endvidere, i Den hemmelighedsfulde ø, ved afslutningen (1869) fortæller Cyrus Smith Nemo, at han kendte Nemo, fordi han havde læst den bog, Arronax skrev under sin rejse ombord på Nautilus. Ved den lejlighed sagde Nemo, at det var seksten år siden denne mand forlod Nautilus. Det bringer os tilbage til 1853. Imidlertid fandt handlingen i En verdensomsejling under havet sted i 1866. Sandheden er , at både Jules Hetzel og Jules Verne var klar over dette paradoks og accepterede det. Der er to fodnoter i den oprindelige franske udgave af Den hemmelighedsfulde ø, hvori udgiveren indrømmer eksistensen af datouoverensstemmelserne med både Kaptajn Grants børn og En verdensomsejling under havet. Den første note indgår i kapitel XVII i andet bind. Der fortæller Ayrton sin historie til Cyrus Smith. Fodnoten fortæller, at disse hændelser berettet af Ayrton var taget fra en forudgående fortælling med navn Kaptajn Grants børn, og de tilføjede, at læseren omsider ville forstå, hvorfor de rigtige datoer ikke kunne afsløres oprindeligt. Den anden note fandtes i kapitel XVI i det tredje bind. Her fortæller Nemo sin historie. Denne fodnote accepterede paradokset mellem datoer i En verdensomsejling under havet og fortællingen om Den hemmelighedsfulde ø, og læseren opfordres til at se den foregående note i det andet bind.